Papskubbers Papstinenser

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 175:13:13
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Papstinenser er din podcast om brætspil

Episodios

  • Filler Top-3

    18/02/2022 Duración: 37min

    For 5(!) år siden optog vi en episode om fillers; spil du enten kan klemme ind før/mellem/efter spilaftenens hovedattraktion eller blot få fyret af en masse gange. Det var en populær episode og der er kommet mange gode, korte, spil til siden, så vi tager nu endnu en runde om fillers. Som vi tidligere har gjort med worker placement spil og co-ops, bliver det som 3x Top-3. Samtidig viser det sig, at vi i Papstinenserstudiet har et par hardcore pap-influencers, som har skaffet en klassisk filler tilbage i print – og den kan du vinde! Er du interesseret i en, potentielt signeret, af version af Family Business, kan du sende en mail til papstinenser@papskubber.dk med dit bedste Papstinenser-bandenavn. Vi skal have dit bud senest 4. marts kl. 12. Spil nævnt i denne episode: Family Business Advanced Civilization (ikke ligefrem et filler-spil) Cartographers Jungle Speed Twin It Point Salad The Crew Trails of Tucana Welcome To Lost Cities – Rivals / The Boardgame For Sale Keltis – Der Weg der Steine Mitbringspiel

  • Dune Imperium

    04/02/2022 Duración: 42min

    Vi tager et smut forbi Arrakis, også kendt som Dune, fra Frank Herberts sci-fi klassiker af samme navn. Særligt dykker vi ned i brætspillet “Dune: Imperium” fra 2020. Vi kigger på, hvordan man kan se spildesigneren Paul “Clank” Dennens fingeraftryk, hvor tematisk spillet er, hvor godt det er og vigtigst, hvordan Peter ranker “Dune: Imperium” overfor klassikeren “Lords of Waterdeep”? Vi kommer også forbi spillets småfejl og de andre spil der bruger den ikoniske sandplanet som setting – imens vi venter på udvidelsen “Rise of Ix”. Spil nævnt i denne episode: Dune Imperium Clank Arctic Scavengers Lords Of Waterdeep Rise of Ix Lost Ruins of Arnak Dune Rex Final Days of an Empire Dune House of Secrets Dune Betrayal The Resistance Avalon Dune Rollespillet

  • Solospil IV

    21/01/2022 Duración: 23min

    Peter tager, efter ønske fra lytterne, endnu en runde solo i Papstinenser-studiet og dykker denne gang ned i indbyggede solovarianter – det vil sige alle de spil der har spillerantal: 1-X på siden af æsken. Hvad der fungerer, hvorfor er Peter misfornøjet over ‘robotspillere’ og hvilke apps der virkelig løfter solooplevelsen. Lyt til de tidligere soloepisoder her, her og her. Spil Peter nævner i denne episode: Terraforming Mars Wingspan One Deck Dungeon One Deck Dungeon Forest of Shadows Clank – A Deckbuilding Game Imperial Assault Descent 2nd Mansions Of Madness 2nd Journeys to Middle Earth Fallout Arkham Horror TCG Marvel Champions

  • Æ Bræt

    07/01/2022 Duración: 35min

    Brætspilscafeerne er de seneste år skudt op i Danmark (hurra!!!) men kan et sted med kaffe, spil og Cacao også løbe rundt, når man rykker væk fra de helt store byer? Kristian har snakket med Claus og Helle der er folkene bag brætspilscafeen Æ Bræt i Sønderborg, hvor der bor lidt over 25.000 mennesker. Hvad kræver det at starte en brætspilscafe, hvordan dyrker man et papmiljø og hvor meget koster en toast i Sønderjylland? Spil vi nævner i denne episode: Klodsmajor Disney Trivial Pursuit Logospillet Kalaha Settlers of Catan Ludo Munchkin Hint Find Æ Bræt på Facebook og Instagram (Interviewet er optaget i efteråret 2021)

  • Papstinenser Juleextravaganza

    24/12/2021 Duración: 51min

    Forestil jer, at I den 24. december finder en glemt julekalender – alle 24 låger lukket – lige til at flå op i en eksplosion af pap, papir og tarvelig chokolade. Velkommen til Papstinensers 2021 juleepisode, med 24 brætspilanbefalinger i én episode. For at gøre det hele mere interessant, er det ikke bare det sædvanlige Papstinenser-hold der anbefaler. Vi har trukket på netværk og det fantastiske brætspilsmiljø, så udover Team Papstinenser, Bo, Kristian, Morten, Christian og Peter, er denne episode skabt med hjælp fra Joel (Nørdbrætspil Køb/Salg), Mads (Ka Pai), Tine (Aarhus Brætspilsfestival), Thor (Dice’n‘Drinks), Kristian (Aalborg Bibliotek), Jonas (Fjerde Spiller Søges), Bo (Bastard Café), Mads (Noget med Drager), Dana, Michael (Biotopia), Kåre (Pagan Fate of Roanoke), Mads (Hyggeonkel), Hansen (Subbordia), Helle (Games4LifeBG), Jesper (Brætspiller.dk), Claus (The White Album), Jens (Papas Papbar), Thomas (Guldbrikken) og Michael (Julenissen). Tusind tak til alle bidragsydere og god fornøjelse med 24

  • Bonusepisode: Dronningen af Essen

    17/12/2021 Duración: 28min

    På årets store Spiel-messe i Essen fik Bo et scoop, da han gik på jagt efter en officiel udmelding om Spiel og Corona og endte med en halv times interview med Dominique Metzler, hovedarrangøren på Spiel og født ind i brætspilsverdenen. Hør hele optakten til interviewet i vores sidste episode Det er en snak om aflysningen i 2020, sidste års digitale version, stemningen på årets udgave af messen og hendes utrolig mange Spiel-kasketter. Følg Dominique og Spiel på Twitter Dette var en bonusepisode af Papstinenser, det vil sige, at den er gratis for vores støtter på 10er. Vi finder snart en frisk lytter, der kan bestemme indholdet af den næste bonusepisode.

  • Essensen af Essen 2021

    10/12/2021 Duración: 41min

    Vi kigger tilbage på Spiel i Essen 2021. Bo og Morten var afsted og fortæller om, hvordan stemningen var på den enorme brætspilsmesse i skyggen af Corona. Vi snakker om, hvor hypen pegede hen, hvad de to Papstinenser-udsendte har med hjem og hvordan maskesituationen var. Derudover kan vi tease om en eksklusiv Essen-relateret bonusepisode, som udkommer næste fredag. Spil vi nævner i denne episode: InnoSpiel Yedo Wonder Book Picture Perfect Ghost Adventure Masters of the Universe – Clash of Eternia Dreadful Circus Sheriff Of Notingham Mindbug Mini Rogue Carta Ventura 7th Continent

  • Den Danske Mindbug

    26/11/2021 Duración: 34min

    Nyt danskdesignet spil på Kickstarter, og selvom han måske ikke er det mest iøjenfaldende navn på spillets designkreditering, er vi super glade for at kunne præsentere et interview med Christian Kudahl, der står bag Mindbug. Vi snakker om Mindbugs baggrund, designvalg, 1000 spil på Essen, Kickstarteren og naturligvis, hvordan ingen ringere end Richard “Magic: The Gathering/King of Tokyo/RoboRally/KeyForge” Garfield er kommet ombord som meddesigner på spillet! Følg Kicstarterkampagnen for Mindbug her (kører til 10/12 og er allerede godt i mål) Spil, sites og podcasts vi nævner i denne episode: Dicetower m. Tom Vassel Arkham Horror 2nd Edition Catan Pandemic 7th Continent Tainted Grail Arkham Horror LCG Mindbug Star Realms Magic The Gathering KeyForge King of Tokyo Nerd Lab Podcast Tabletop Simulator

  • COOP Top-3

    12/11/2021 Duración: 44min

    Vi følger op på seneste coop-episode, igen sammen med Jesper fra brætspiller.dk, og gør det som en top-3 episode (tidligere hørt, da vi snakkede om worker placement spil ), hvor vi afdækker Peter, Jesper og Kristians top-3 lister når det kommer til coop-spil – og lytterne bliver heller ikke snydt for Mortens liste, selvom han ikke er med i studiet. SPOILERS Spil vi snakker om i denne episode Pandemic Legacy Season 1 The Crew The Crew 2 Hanabi Forbidden Island Forbidden Desert Dead of Winter Dungeon Fighter Pandemic Legacy Season 0 Robinson Crusoe Adventures on the cursed Island First Martians Freedom – The Underground Railroad The Grizzled Detective – A Modern Crime Board Game Rescue Polar Bears Paleo

  • Yay COOP!

    29/10/2021 Duración: 37min

    Højt på ønskelisten, da vi lavede lytterundersøgelse, var en frisk episode om coop-spil. Vores tidligere dedikerede episode, havde titlen Stop det co-op!, og ligger en del år tilbage, så denne gang har vi i stedet taget ja-hatten på og inviteret en entusiastisk coop-spiller i studiet. Så velkommen tilbage til Jesper Jühne, regelkonge på brætspiller.dk og den mest samarbejdsvillige brætspiller vi kender. Vi runder blandt andet forskellige typer af coop, alfa-gamers og sværhedsgrader. I næste episode kaster vi os, også sammen med Jesper, over top-3 lister med coop-spil, ligesom vi tidligere har gjort med worker placements-spil Spil vi snakker om i denne episode: Arkham Horror Pandemic Diplomacy Forbidden Desert Forbidden Island Exit Unlock Sherlock Holmes Consulting Detective The Mind Pandemic Legacy Spirit Island Diceborn Heroes Gloomhaven Tainted Grail Nemesis Battlestar Galactica Dead of Winter Time Stories Unfathomable Robinson Crusoe Adventures on the Cursed Island Healthy Heart Hospital Magic Maze The

  • Essen 2021 - Live

    15/10/2021 Duración: 22min

    Verdens største messe for brætspil er tilbage efter to års Corona-pause og Papstinenser har sendt Bo og Morten til Spiel i Essen for at undersøge, om det hele er som det plejer, nu bare med masker og ensrettede gange mellem de hundredevis af brætspilstande. Kristian og Peter dyrker deres fomo hjemme i studiet og Bo ringer en rapport hjem. Podcasten dykker naturligvis dybere ned i Spiel 2021, når Bo og Morten kommer hjem. Spil vi snakker om i denne episode: Whirling Witchcraft Golem Riverside The Siege of Runedar Castle Panic

  • Replayability

    01/10/2021 Duración: 44min

    Hvor mange gange skal et spil på bordet, før du har fået valuta for pengene? Vi snakker en i denne episode om replayability (er det danske ord ‘genspilbarhed’?) og om spils liv, brug og levetid. Vi runder spil, hvis mekanikker gør, at vi ikke vender tilbage til dem igen og om brætspil i shrink faktisk ældes som fin vin? Det handler også om, om vi som brætspillere med 100+ spil nogensinde bliver gode til de enkelte spil, når nu der er både år og dag mellem vi får de enkelte spil bordet. Vi kommer også omkring ramaskriget over legacy-elementer og frustrationen over, at have fede uspillede spil stående. Spil vi snakker om i denne episode: King of Tokyo Star Realms Dominion Love Letter Dogs of War Seasons Agricola Oath Azul Merchants and Marauders Exit og Unlock Pandemic Legacy Photosynthesis Diamond Club Puerto Rico Husk, du er altid velkommen til at sende os mail på papstinenser@papskubber.dk, hvis du har kommentarer til epsisoden, ris, ros eller andet indspark. Her et par billeder af folkets pap-lir:

  • Den Store Lytterundersøgelse

    18/09/2021 Duración: 45min

    Vi spurgte og I svarede! Wow, hvor I svarede. Vi gennemgår den store lytterundersøgelse som vi udsendte i forbindelse med episode 150, så NU ved vi endelig hvem I er! Vi kigger på, hvordan en Papstinenserlytter ser ud, Den Hemmelige Bastardklub, muligheden for en Advanced Squad Leader-julekalender, hvad lytterne gerne vil høre (mere af) og hvilke planer vi har fremefter med Papstinenser. Kristian vil gerne undskylde, at han allerede 2 minutter inde i episoden siger “kridter op”. Han har lovet at holde øje med. Derudover trækker vi lod om en håndfuld fede ting, blandt andet jubilæumsudgaver af Ticket to Ride og Carcassonne, sponsoreret af Asmodee Nordic. Spil vi nævner i denne episode Ankh / Blood Rage Pandemic World of Warcraft Dune Imperium Imperium Classics Imperium Legends Der er styr på 10er, så du kan støtte podcasten på papstinenser.10er.dk – læs mere nedenfor. Vi trækker i denne episode blandt vores støtter på 10er, der kan vælge indholdet af en bonusepisode. Har du input til podcasten er du

  • Sportsspil

    03/09/2021 Duración: 35min

    EM-feberen har lige raset og der har været gang i alskens slags sport og idræt til OL i Tokyo… men når det kommer til brætspil om sport, så er der langt mellem snapsene. I denne episode snakker vi sportsbrætspil eller mangel på samme. Hvorfor er der ikke flere, hvordan kan brætspil (ikke) give dig sved på panden og handler det hele om licenser og navne? Derudover flager vi vildt med Dannebrog over at Danmark topper BGG-listen over sportspil. Guld til Daniel og Asger!!! Spil vi nævner i denne episode Azul Tapestry Thorugh The Ages Civilization Lost Cities The Crew The Stars are Right Flamme Rouge Blood Bowl Team Manager Car Wars Wannabe Football Splatter SHOOT Cubitos Carlsberg Kapsel-spil VM 1982 Adrenaline Space Hulk Proving Grounds Formula Dé Decathlon Eleven Derby Camel Up Robo Rally Klask Der er styr på 10er, så du kan støtte podcasten på papstinenser.10er.dk – læs mere nedenfor. Har du input til podcasten er du altid velkommen til at sende os en mail på papstinenser@papskubber.dk

  • Episoden om Spillerantal

    20/08/2021 Duración: 34min

    Spillerantal står måske nok noteret som 2-6 på æsken, men er det overhovedet det samme spil du spiller, hvis du tager det mano a mano (m/k) i forhold til med, eller mod, et halvt fodboldhold? Vi snakker spillerantal i brætspil og zoomer ind på, hvordan spiloplevelser varierer og ændrer sig afhængigt at spillerantal. Hvilke spil burde aldrig været solgt som 2-spillerspil og hvor mange elendige “Femte + Sjette-spiller”-udvidelser findes der egentlig ude i verden? Vi kommer også forbi, hvilke spil vi synes skalerer bedst, kingmaker, spil med forskellige bræt til forskellige antal og Carcassonne som krigsspil. Spil vi snakker om i denne episode: Pandemic Season 0 The Initiative Micro Macro Nemesis Terraforming Mars Alien Frontiers Atlantis Rising Honey Buzz Undaunted Normandy For Sale Power Grid Ticket to Ride Pandemic Carcassonne Azul Saga of the Northmen Unstable Unicorns El Grande Falling Sky Battlestar Galactica Unfathomable Dominare 7 Wonders The Magnificent Dune Catan Caylus Bossapauseelevatormusik af

  • BIOTOPIA

    06/08/2021 Duración: 38min

    En sommerfugl slår sine vinger på den ene side af kloden og et brætspil bliver designet på den anden. Kristian har snakket med Michael Løhde Andersen, designeren bag det nye danske kortspil BIOTOPIA. Spillet er på utrolig kort tid gået fra ide over design, spiltest og crowdfunding og nu er det lige på trapperne. I samtalen kommer vi forbi spildesign, tema, illustrationer, proces, Spildesign-gruppen på Facebook og om at være i konkurrence med ingen ringere end Elizabeth Hargrave med sit første spil. Spil, plaforme og podcasts vi snakker om: BIOTOPIA på BGG BIOTOPIA på Boomerang BIOTOPIA på Instagram Tyvenes by Ludology Podcast WeLoveGames Wingspan Mariposas Brætspiller om BIOTOPIA Denne episode er gjort gratis for vores støtter på 10er i stedet for sidste uges bonusepisode.

  • Bonusepisode: Børn og brætspil

    30/07/2021 Duración: 45min

    Den længe ventede og forsinkede bonusepisode – men hvilken episode! Kristian (3 børn) har fået selskab af Michael (3 børn) og Lars (2 børn + en bonus på 28) til en grundig snak om at spille brætspil med børn. Hvordan har børnene fået smag for brætspil, børn som uofficiel solo-mode, hvordan gøres voksenspil mere børnevenlig (og skal man overhovedet gøre det?), visuelle elementer og hvordan tackles dårlige tabere i børnehøjde. Og så kommer vi selvfølgelig forbi rigtig mange gode spil at tackle med børn! Børnevenlige spil vi snakker om My City Hey, That’s my Fish Carcassonne Karuba Battle Sheep Kingdomino Tsuro Rise of Augustus Sushi Go Point Salad Fairy Tale Dominion Tussie Mussie Quest for El Dorado Anno 1800 The Magnificent Cartographers Skull Coup Resistance Avalon Kakkerlakkenpoker Love Letter Zombie Dice Pax Pamir Lords of Waterdeep Wildlands Small World Werewolf DungeonQuest Blitzkrieg Glen More II Skulls of Sedlec Majesty For the Realm For Sale Modern Art Dette var en bonusepisode, valgt af en af vo

  • One-Five-Ohh

    23/07/2021 Duración: 58min

    Så rundede Papstinenser endnu et skarpt hjørne. 150 podcastepisoder om moderne kort- og brætspil! Tillykke til os og tusind tak til alle jer der (stadig) lytter med. Til at fejre den særlige lejlighed har vi rykket et rekordantal stole ind i studiet, så lytterne blandt andet kan høre Producer-Christians fløjlsbløde røst for første gang siden episode 17. Dagens tema er spil vi af en eller anden grund ikke har fået snakket (nok) om i de forgangne 150 episoder. Heldigt for Kristian, spytter Reiner Knizia nærmest spil hurtigere ud, end vi kan producere Papstinenser-episoder. Derudover får vi selvfølgelig også snakket lidt om fortids-podcasts og om, hvad fremtiden bringer for Papstinenser. Og det kan DU have indflydelse på! Vi vil meget gerne høre fra vores lyttere, nye som gamle, og har derfor skruet et spørgeskema sammen, hvor du kan dele din mening om Papstinenser med os og komme med indspark. UDFYLD SPØRGESKEMAET HER Vi trækker lod blandt alle indsendte svar og du kan blandt andet vinde Carcassonne 20

  • Brætspil på biblioteker

    09/07/2021 Duración: 44min

    Brætspil på, og brætspilsudlån via, de danske biblioteker er blevet en stor ting de seneste år – men hvad sker der i maskinrummet, når hundredevis af brætspil skal udlånes, købes, deles og ikke mindst sendes rundt i hele landet? Vi har snakket med Kristian Jessen, der er ansvarlig for Aalborg Biblioteks store samling af brætspil. Vi spørger Kristian, hvor meget det slider på brætspillene at blive lånt ud, hvad er lånernes favoritter er og hvorfor der er så stor forskel, fra bibliotek til bibliotek og kommune til kommune, når det kommer til pap på biblioteker. Vi runder også Kristians tanker om blandt andet netværk, samarbejde med brætspilscaféer og bibliotekspenge til brætspilsdesignere. Og så gentager vi gerne opfordringen fra Kristian: lån endelig brætspil på www.bibliotek.dk! Og til lyttere der savner Morten og Peters sprøde stemmer – de er tilbage om 14 dage, promise. Spil vi nævner i denne episode Looping Louie Dominion Terraforming Mars Witch Hunt Wir sind das Volk Twilight Imperium 3rd Edition

  • 18XX feat. Asbjørn

    25/06/2021 Duración: 37min

    I sidste podcast snakkede vi togspil men der var en type spil, som vi ikke gik i dybden med. Vi snakker spilfamilien: 18xx. En type af tunge og varierede togspil, der kan spore deres oprindelse tilbage til midten af 70’erne og stadig har en dedikeret fanbase. Til at snakke 18xx har vi inviteret Asbjørn ‘Buddha’ Skovsende i studiet. Asbjørn er dedikeret 18xx-spiller og kan fortælle om historien bag 18xx, om at mangle én dollar i et benhårdt spil, hvordan man bedst går til et 18xx-spil uden at blive helt overvældet og ikke mindst om, at drage til Holland for at møde medfans fra hele Europa og kører tog-aktie gamet i dagevis. Spil vi runder i denne episode Civilization 1830 Railways & Robber Barons 1829 1882 UR 1830BC Poseidon 2038 Tycoons of the Asteroid Belt 1849 Sushi Go 1889 1846 Race for the Midwest Age of Steam 1862 Hjemmesiden 18xx.games Har du lyst til at høre mere om 18xx-spil, anbefaler Asbjørn de tre dedikerede 18xx-podcasts The Train Rush, Train Shuffling og Derailed

página 7 de 15