Zornigs Zone

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 91:46:10
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Et program af det udsatte Danmark. Zornigs Zone tager dig med ind bag parcelhusets ligusterhæk, ghettoens betonmur og landsbysamfundets overfladiske idyl. Fra nordkystens prostituerede til provinsens narkobander. Fra den incestramte familie på landet til det lukkede fængsel i forstaden.Vi taler med alle, som lever på kanten af vores samfund. Dem hvis liv er formet af misbrug, svigt, sygdom eller fattigdom, men også af kærlighed, drivkraft og håb om en bedre tilværelse.

Episodios

  • Zornigs Zone uge 27, 2015

    04/07/2015 Duración: 55min

    En kærlighedshistorie. Frank møder Maria på arbejdet på Novo Nordisk og bliver forelsket. En dag forsvinder hun fra jobbet, og han kan ikke få at vide hvorfor. Efter nogle uger mødes Frank og Maria på en løbetur i skoven, og hun fortæller ham alt. Herfra ændrer Frank livs sig radikalt over de næste seks år. Det viser sig, at Maria er gået under jorden med sine to børn på grund af en ekstrem voldelig x-kæreste. De er kommet under PET´s Bande-exitprogram, fordi x-kæresten var rocker. De kommende år bliver præget af stor kærlighed, utallige flytninger, alvorlig sygdom og ikke mindst en meget vigtig forældremyndighedssag. Vært: Lisbeth Zornig Andersen Tilrettelægger: Anna Thaulow. Lisbeth Zornig Andersen

  • Zornigs Zone uge 26, 2015

    27/06/2015 Duración: 55min

    D. 16 januar 2010 fik Cecilia besked på at hun, hendes mor, og lillebror skulle flytte til en ny by, ændre deres navne og gå under jorden. Familien var kommet under PET´s Bandeexit-program, fordi hendes mors voldelige x-kæreste var rocker. Dengang var Cecilia 11 år gammel. I dag er hun 16 år og går i gymnasiet. Hør hende fortælle om at have levet i et hjem med vold, om at skulle skifte identitet, og om at få hjælp til at starte et nyt liv op. Vært Lisbeth Zornig Andersen. Tilrettelægger Anna Thaulow. Lisbeth Zornig Andersen

  • Zornigs Zone uge 25, 2015

    20/06/2015 Duración: 54min

    Kurt blev afleveret på et spædbørnshjem i Aarhus, da han var omkring en måned gammel. Hans mor hverken kunne eller ville tage sig af ham. Han var ørebarn og havde svært ved at lære at tale, og blev formegentlig derfor fejlplaceret på en åndsvageanstalt. Først da han var 10 år gammel og fungerede godt i skolen, blev der på anstalten lavet en udredning, hvor det fremgik at: ”Kurt ikke længere kan anses som åndsvag”. Tilrettelægger: Anna Thaulow. Lisbeth Zornig Andersen

  • Zornigs Zone uge 24, 2015

    13/06/2015 Duración: 54min

    Kort efter Kristina begyndte på handelsgymnasiet, begyndte hun at have svært ved at komme op om morgenen. Hun blev deprimeret, tabte meget af sit hår og kom kun sjældent i skole. Baggrunden var en voldsom og tiltagende angst. Op mod hver femte dansker rammes på et tidspunkt i livet af angst. For Kristina Hesselberg er angsten stadig en fast del af hendes hverdag - her over ti år efter. Hør hende fortælle om, at lære at leve med angsten, om at finde værktøjer til at tøjle den, og om at turde søge hjælp. Vært: Lisbeth Zornig Andersen Tilrettelægger: Anna Thaulow. Lisbeth Zornig Andersen

  • Zornigs Zone uge 23, 2015

    06/06/2015 Duración: 55min

    Vejen ud af Bandelivet. Nedim er 27 år, går på HF, og er for tiden i gang med at få fjernet tatoveringerne på hans arme og knoer. Bl.a. navnet på hans gamle bande - "Los Guerreros", der betyder krigerne. Det er kun lidt over halvandet år siden, Nedim vendte bandelivet ryggen. Efter at han havde været i fængsel i 2013, gik han ind i et Exit-program, der bl.a. betød, at han måtte gå under jorden og ingen kontakt måtte have med hverken familie, venner eller sin gamle omgangskreds. Sådan er det til dels stadigvæk. Og det er prisen, for at kunne begynde helt forfra. Vært: Lisbeth Zornig Andersen Tilrettelægger: Anna Thaulow. Lisbeth Zornig Andersen

  • Zornigs Zone uge 22, 2015

    30/05/2015 Duración: 55min

    Veteranerne. Benjamin Olsen Yeh og Claus Stenberg var begge udsendt på Balkan i 90érne, da de var en 19-20 år. Selvom det er mange år siden, har krigen sat sine tydelige spor, og de har begge fået diagnosen PTSD indenfor de seneste år. I dag arbejder de på forskellig vis for at forbedre krigsveteranernes vilkår i Danmark. Vært: Lisbeth Zornig Andersen Tilrettelægger: Anna Thaulow. Lisbeth Zornig Andersen

  • Zornigs Zone uge 21, 2015

    23/05/2015 Duración: 55min

    Kristian Hegaard er 24 år. Han er født med en sjælden knoglesygdom, der gør, at han er bundet til en kørestol, og har hjælpere på 24 timer i døgnet. Han er også jurastuderende, fodboldtræner for et ungdomshold 2-3 gange om ugen, valgt to gange til byrådet i Fredensborg og folketingskandidat. Og så er han gæst i dagens program. Vært: Lisbeth Zornig Andersen Tilrettelægger: Anna Thaulow Lisbeth Zornig Andersen

  • Zornigs Zone uge 20, 2015

    16/05/2015 Duración: 54min

    Da Palle gik amok. Palle er udviklingshæmmet. Normalt er han kærlig og fredelig, men for tre år siden gennemgik han nogle tragiske døgn, hvor han skiftede markant karakter efter at han havde drukket alkohol. Connie var pædagog på det bofællesskab, hvor han boede indtil for få år siden, som han fik total smadret på ganske kort tid. Vi skal høre om de 48 timer Connie var på vagt, og om den magtesløshed hun oplevede, da ingen ville eller kunne gribe ind og hjælpe Palle. På trods af, at Connie og hendes kolleger var i kontakt med både politi, vagtlæger, skadestue og psykiatrisk afdeling mange, mange gange. Vært: Lisbeth Zornig Andersen. Tilrettelægger: Anna Thaulow. Lisbeth Zornig Andersen

  • Zornigs Zone uge 19, 2015

    09/05/2015 Duración: 54min

    I skyggen af et selvmord. Sofie mistede sin eks-kæreste, da hun var i starten af 20'erne. Han tog sit eget liv, kort tid efter de havde slået op. Det skete en stille sommernat efter de havde været til en fest i Ungdomshuset sammen – og kom som et chok for Sofie. Det var hendes første rigtige kæreste, og selvom det er ni år siden, præger det stadig hendes liv. Vært: Lisbeth Zornig Andersen. Tilrettelægger: Anna Thaulow. Lisbeth Zornig Andersen

  • Zornigs Zone uge 18, 2015

    02/05/2015 Duración: 54min

    Den foranderlige familie. Olivia på 26 år har svært ved at huske, hvor mange stedsøskende og forældre hun har haft i sit liv indtil videre. Hun tror, det er omkring syv stedsøskende og fire stedforældre – plus hende biologiske forældre. Programmet i dag handler om skiftende familiekonstellationer. Om opbrud og forandringer, om forbudte følelser og relationer man selv skal opfinde. Vært: Lisbeth Zornig Andersen. Tilrettelægger: Anna Thaulow. Lisbeth Zornig Andersen

  • Zornigs Zone uge 17, 2015

    25/04/2015 Duración: 55min

    Mors redskab. Marias mor havde polio som barn. Det brød ud igen, da hun var 40 år. Det betød, at hun blev lam flere steder, og at hendes datter på fem år blev hendes primære hjælper. Maria har gennem sin barndom og ungdom måtte hjælpe sin mor med alt fra påklædning til toiletbesøg. Moderen var også været døv, og derfor blev Maria hendes tolk overfor omverdenen. Programmet i dag handler om, hvad der kan ske, når et barn bliver over-indvolveret i en forælders sygdomsforløb. Og så skal det handle om drømme om frihed og livet på åbent hav. Tilrettelægger: Anna Thaulow. Lisbeth Zornig Andersen

  • Zornigs Zone uge 16, 2015

    18/04/2015 Duración: 54min

    Fra nazist til kristen motorcyklist. ”Jeg er vokset op med frygt, vold og alkohol. Min far var alkoholiker. Da jeg var 10 år skød vi efter øldåser i baghaven med fuldautomatiske salonrifler. Jeg fik min første motorcykel, da jeg var 14 år. Jeg har været del af rockermiljøet, været nazist i 16 år, og misbruger. Jeg slap ud af det hele for ca. 5 år siden. … Jeg stiller mig gerne til rådighed, hvis jeg kan hjælpe - så andre måske ikke behøver at komme så langt ud som mig.” Sådan lyder en mail til Lisbeth Zornig fra Thomas Vestergaard, der fortæller sin historie i dagens program. Tilrettelægger: Anna Thaulow. Lisbeth Zornig Andersen

  • Zornigs Zone uge 15, 2015

    11/04/2015 Duración: 55min

    I Kakerlakkens fodspor. Halfdan Pisket er i gang med at skrive og tegne en trilogi om sin fars liv. Han er for nylig blevet færdig med bind 2 af tegneserien, der handler om faderens liv som gæstearbejder og senere kriminel i Danmark, hvor han blandt andet er pusher på Christiana. Halfdan Pisket er på besøg i Zornigs Zone, hvor han fortæller om sin opvækst, og om at forsøge at give sin far en stemme gennem tegneserierne. Tilrettelægger: Anna Thaulow. Lisbeth Zornig Andersen

  • Zornigs Zone uge 14, 2015

    04/04/2015 Duración: 55min

    Det nye liv. Jesper Benthien har levet som hjemløs og kriminel. Han har været narkoman i 15 år og har, når han løb tør for stoffer, lavet indbrud og sågar bankrøverier for at skaffe penge. Når han var i fængsel tog han lige så mange stoffer, som når han var ude og smuglede selv stoffer ind i fængslet, når han havde været på udgang. I dag er han stoffri, har job og lejlighed og har fået ren straffeattest. Hør hans historie om at ændre sin livsstil totalt - med mange små skridt i den rigtige retning. Tilrettelæggelse: Anna Thaulow. Lisbeth Zornig Andersen

  • Zornigs Zone uge 13, 2015

    28/03/2015 Duración: 55min

    Når kroppen husker. Da Mette var seks år gammel, blev hun udsat for et seksuelt overgreb, en dag hun blev passet hjemme hos en veninde. I de efterfølgende seks år tænkte hun ikke på det, indtil hendes krop pludselig begyndte at få nogle voldsomme reaktioner. Vi skal høre, hvad der skete, da Mette begyndte at huske og forstå, hvad der var sket med hende. Hvad det satte gang i af erkendelser, behandlinger og også reaktioner fra omverdenen. Tilrettelæggelse: Anna Thaulow. Lisbeth Zornig Andersen

  • Zornigs Zone uge 12, 2015

    21/03/2015 Duración: 55min

    Efter det bliver sagt. Da Simone er 14 år, fortæller hun sine omgivelser, at hun er blevet seksuelt misbrugt af sin far. Denne udsendelse handler om alt det der skete, efter hun havde sagt det højt. Simone fortæller hvad hun tænkte, hvordan hun handlede, og om hvordan kommunen og retssystemet reagerede efterfølgende. De oplysninger hun fortalte de professionelle voksne omkring hende, endte med at blive fundamentet for en varetægtsfængsling og senere dom af hendes far. Simone er i dag 16 år, og med i studiet er hendes støtte- kontaktperson fra Brønderslev Kommune. Tilrettelæggelse: Anna Thaulow. Lisbeth Zornig Andersen

  • Zornigs Zone uge 11, 2015

    14/03/2015 Duración: 55min

    Kim Leine og far. Han voksede op en lille bygd i det sydlige Norge og frygtede som barn Jehovas dødsstråle. Som 15-årig stak han af fra sin mor og menigheden og tog toget til København for at bo med sin far. Tiden herefter har han beskrevet i sin debutbog Kalak. Forfatter Kim Leine fortæller om de seksuelle overgreb han blev udsat for som ung, om evnen til at opfinde sig selv på ny, og om at skrive sig ud af sit misbrug. Tilrettelægger: Anna Thaulow. Lisbeth Zornig Andersen

  • Zornigs Zone uge 10, 2015

    07/03/2015 Duración: 54min

    Fra læge til patient. Jørgen Meier har tidligere arbejdet som spedalskhedslæge i Zambia og har været overlæge på Kolding sygehus. En dag for 14 år siden gik han på et splitsekund fra at være læge til selv at blive patient. I 2002 fik han en alvorlig hjerneblødning, der har gjort at han måtte stoppe med at arbejde, og blandt andet ikke kunne læse, skrive eller bevæge venstre side. Trods sine alvorlige handicap har Jørgen siden rejst kloden rundt med en gruppe, han selv kalder ”Halvhjernebanden”. Tilrettelægger: Anna Thaulow. Lisbeth Zornig Andersen

  • Zornigs Zone uge 9, 2015

    28/02/2015 Duración: 55min

    Rodløs. Emma Schmidt er vokset op i Sydafrika og Danmark. Hun er i dag 26 år og har boet i alt 38 forskellige steder. Dagens program handler om at være rodløs. Om ikke at vide, hvor man hører til, og om til tider at være helt hjemløs. Emma har i lange perioder været stofmisbruger og boligløs, men det seneste halve år har hun taget en u-vending, er blevet stoffri og har fået sin egen bolig. Tilrettelægger: Anna Thaulow. Lisbeth Zornig Andersen

  • Zornigs Zone uge 8, 2015

    21/02/2015 Duración: 55min

    Da Jon er 18 år, pakker han tasken, dropper ud af gymnasiet og tager på en måneder lang tur gennem Europa - til fods! Han rejser fra et gymnasieliv, han ikke kan identificere sig med, og for at få en pause fra hverdagen med en mor, der er meget syg af en sjælden lungesygdom. Hør historien om Jons teenageår alene med sin mor, om beslutningen om en risikabel lungetransplantation, og om at komme videre selvom det værst tænkelige er sket.Tilrettelæggelse: Anna Thaulow. Lisbeth Zornig Andersen

página 4 de 5