Morten Resen: Startup

Informações:

Sinopsis

Følg opbygningen af min virksomhed GoLittle fra en idé på et stykke papir til.. hvem ved? Du kommer helt tæt på, når jeg pitcher min idé for potentielle samarbejdspartnere, forhandler med mulige investorer og forsøger at få balancen mellem familie- og iværksætterliv til at gå op.

Episodios

  • En STOR nyhed!

    25/09/2019 Duración: 20min

    Se meget mere og subscribe til #golittlestartup på YouTube. Så kan du følge med i historien om GoLittle - med billeder på. Jeg har nemlig forvandlet podcasten til Danmarks - og måske verdens (?) - første ongoing dokumentar, hvor du kan følge opbygningen af et startup helt tæt på. Jeg håber, du har lyst til at følge med og ikke mindst, at du vil like og kommentere episoderne. På gensyn!  

  • Sæson 5 - 6: "Tak, fordi du lyttede.."

    03/06/2019 Duración: 41min

    Efter tre år, fem sæsoner og 65 episoder er det slut. Velkommen til den sidste episode af podcasten om GoLittle. Og tak, fordi du lyttede!

  • Sæson 5 - 5: Jagten på millionen!

    06/05/2019 Duración: 44min

    Selvom jeg tidligere har rejst penge til GoLittle, er jeg nu kommet til den absolut hårdeste og mest udfordrende omgang. For jeg har kun en måned til at skaffe 1 million kr.. Og den måned byder på både opture - og en gevaldig nedtur! Og har du sarte ører, der ikke bryder sig om eder, forbandelser og lange lister af bandeord, så spring episoden over. Det er bare et godt råd..!

  • Sæson 5 - 4: Mareridtsmødet!

    01/04/2019 Duración: 57min

    Du kommer med til investormøde - et møde, der på trods af gode tal og flotte vækstkurver, udvikler sig til et mindre mareridt for mig. For det går langt fra, som jeg har planlagt. Faktisk bliver jeg hældt godt og grundigt ned ad brættet. Midt i en situation, hvor vi har akut brug for penge, bliver jeg nemlig afsløret i ikke at ha’ en plan af dem, der skal komme med pengene: Investorerne!

  • Sæson 5 - 3: Tredje gang er..?

    04/03/2019 Duración: 47min

    Efter to gange at ha' fået afslag på en ansøgning om støtte fra statens innovationspulje, Innobooster, har jeg allieret mig med en virksomhed, der har specialiseret sig i at rådgive om fondsansøgninger. Og om tredje gang så er lykkens gang, ja det finder jeg ud af på en solbeskinnet skibakke i Østrig. Og du kommer med! Ligesom du kommer med i Mondeoen, når Konto Kent og jeg tager til møde hos Vækstfonden for at indlede en dialog om et muligt Vækstlån til GoLittle. Der er bare et lille men.. 

  • Sæson 5 - 2: SCALE!

    04/02/2019 Duración: 46min

    Vi har besluttet at tage en dyb indånding og kaste os ud i et meget dyrt - og meget afgørende forsøg: At tidoble vores marketing-spend på Mambeno i januar for at se, om vi har skabt en skalerbar forretning, der kan blive ved med at vokse og stadig være en god forretning.   Og om forsøget lykkes får du svaret på i denne episode. Og er du interesseret i tal som customer acquisition cost, life time value, og hvordan man finder ud af, om man har en succesfuld abonnementsforretning, der er klar til at skalere, så er der virkelig gode ting at hente.. ..og en ordentlig lussing - samt akut pengemangel - i vente!

  • Sæson 5 - 1: New year - new hire!

    07/01/2019 Duración: 57min

    Det er i podcasten her, at du kan følge opbygningen af min virksomhed GoLittle, fra den bare var en idé på et stykke papir og så til i dag, hvor GoLittle er en rigtig virksomhed med ansatte, brugere og investorer. Og dermed er virksomheden heller ikke længere bare min. Og jeg er heller ikke længere alene ved skrivebordet. Lønningslisten er efterhånden ret lang og i denne episode kommer du med til nogle - for mig i hvert fald - ret overraskende kontraktforhandlinger. Og så kommer du med til bestyrelsesmøde, hvor vi tager vi en meget dyb indånding og laver et ret stort økonomisk sats. Et sats, der kan betyde forskellen på liv og død for GoLittle.

  • Sæson 4 - 9: SKÅL - og godt nytår!

    18/12/2018 Duración: 38min

    Det bliver en slags nytårskavalkade, som nok er en anelse mere afgørende, højstemt, løssluppen end normalt. Med en række små korte nedslag, der meget godt illustrerer, hvor GoLittle og jeg er her på tærsklen til 2019. Og lytter du med til den bitre ende, så får du svaret på, om Marlene og jeg får lov til at blive siddende i GoLittles bestyrelse, eller om vi skal skiftes ud. Du får svaret på, hvor meget GoLittle har omsat for i den sidse måned. Du kommer også med til GoLittles julefrokost, ligesom du får svaret på, om podcasten her fortsætter eller er fortid efter nytår. Og så få du svaret på, om jeg, efter to et halvt år som selvstændig i en kælder med dertilhørende livsstil, har fået… nå ja - dunk.

  • Sæson 4 - 8: Kold canvas!

    03/12/2018 Duración: 37min

    Vi skriver begyndelsen af december 2018, og GoLittle har netop haft premiere på en stor julekampagne, som vi har lavet sammen med KIDS Coolshop. Og I denne episode får du et, forhåbentlig ret interessant indblik i, hvordan den kampagne blev til virkelighed. Hvordan den blev begravet, genoplivet og solgt på en enkelt telefonsamtale mellem Coolshop-stifter og mange millionær, Jacob Risgaard, og GoLittles hidtil dårligste sælger - mig! Og for at episoden for alvor skal gi’ mening, så begynd med at klikke dig forbi GoLittles Facebook-side og se en af vores julevideoer, hvor vi, sammen med julemanden, overrasker børn med skjult kamera. Så lover jeg til gengæld, at du, inden episoden er forbi, vil ha’ oplevet mig som noget så sjældent som succesfuld sælger!

  • Sæson 4 - 7: New biz!

    20/11/2018 Duración: 56min

    Riget fattes penge! GoLittle er på en konstant jagt på kapital, fordi vi har taget en beslutning om at prøve at tjene penge fremfor kun at bruge den. Og i denne episode kan du derfor komme med helt ind til bordet, når vi tager de første spæde skridt i arbejdet med udviklingen af et helt nyt forretningsområde: Sponsoreret indhold - i både app, på web og på Facebook. Og bare et godt tip - arbejder du med content på bl.a. Facebook, så er der virkelig gode sager i vente! Du kommer bl.a. med til statusmøde over hvilket indhold, der indtil nu har været aller mest populært i GoLittle - og så får du at vide, hvad prisen for salg af indhold til annoncører bliver i fremtiden!

  • Sæson 4 - 6: Voksenskældud!

    05/11/2018 Duración: 42min

    Det er en af de kortere episoder. Men alligevel når jeg at få så umanerligt mange slag over fingrene, som jeg ikke kan mindes, jeg har fået før - i hvert fald ikke mens andre lyttede! Men det var tiltrængt og havde den ønskede effekt. Og så kommer du med hjem til spisebordet i privaten, hvor du er med på en lytter, når Marlene og jeg tager en ret afgørende beslutning. God lytter!

  • Sæson 4 - 5: The first UK pitch!

    22/10/2018 Duración: 58min

    Velkommen til en episode, hvor du kommer med GoLittle på det første udenlandske eventyr. Du kommer med til London, hvor jeg skal pitche GoLittle for fire kæmpestore venturefonde, der har investeret i virksomheder som Zalando, Amazon og Google. Og så kan du, på tætteste hold, høre hvordan et pitch kan udvikle sig fra et første udkast på kontoret i kælderen - til endelig levering overfor absolut erfarne investorer i London. Og, nå ja, så får du også indblik i en hel del tal, som normalt bliver holdt hemmelige, og som aldrig har været offentliggjort - før nu. Hvis du ellers interesserer dig for den slags..! God lytter!

  • Sæson 4 - 4: "Jeg siger op"

    01/10/2018 Duración: 48min

    Det er kun lidt over et år siden, at GoLittle fik sin allerførste lønnede fultidsmedarbejder. Det var Alt-muligt-Astrid, der blev ansat i august 2017. Og på den måde er virksomheden jo stadig en vårhare. Men på trods af det, kan jeg bare allerede konstatere, at selv en meget ung og meget lille virksomhed meget hurtigt løber ind i nøjagtigt de samme udfordringer som meget gamle, store og tunge virksomheder - den type virksomheder, en meget ung og meget lille virksomhed som GoLittle ikke har lyst til at være. Men måske er vi allerede blevet det. I denne episode kommer du med til efterkritik af GoLittles virksomhedskultur og GoLittles chef - mig - over en flok pizzaer i privaten. Og nå ja, så har jeg også fået min første opsigelse. Og da en ulykke sjældent kommer alene, har jeg selvfølgelig fået to.

  • Sæson 4 - 3: ANDROID!

    17/09/2018 Duración: 56min

    Det spørgsmål, jeg har fået flest gange, siden vi udgav den første udgave af GoLittle til iPhone, er: "Hvornår kommer den til Android?" Og svaret er: NU! Du kan nu hente den første udgave til koordinering af aftaler for dine børn i Google Play Store. Så nu kan du tilføje alle børn og forældre i ungernes klasse, institution eller på fodboldholdet og koordinere fødselsdage, legegrupper, kørsel til fodbold og meget meget andet. I denne episode kan du høre, hvilke ret store udfordringer, vi har haft med netop aftaledelen af GoLittle, siden den første gang udkom til iPhone. Vi har gjort os en hel del erfaringer og ændret en masse. Og du kommer med til minifokusgruppe! Og så få du alle tallene for, hvordan det er gået med udgivelsen af guidedelen af GoLittle - og så håber jeg ikke mindst, at du vil hente GoLittle, hvis du bruger Android og invitere alle forældrene til dine børns kammerater - hvad end du bruger iPhone eller Android. For så kan I nemt koordinere aftaler for jeres børn. Jeg håber, du får noget ud af d

  • Sæson 4 - 2: Om jeg har fortrudt..?

    03/09/2018 Duración: 55min

    Jeg bliver meget ofte spurgt, om det går godt med GoLittle, og om jeg har fortrudt, at jeg kvittede det faste job og sprang ud i livet som selvstændig. I begyndelsen svarede jeg entydigt "JA" og "NEJ" til de to spørgsmål. Ja, det går mega godt, og nej, jeg har slet ikke fortrudt! I dag kan jeg ikke svare det samme. Fordi nuancerne simpelthen er blevet for mange. Så overvejer du at starte din egen virksomhed, og er du i tvivl om, hvorvidt du skal tage springet, så brug lige en lille time på at lytte til denne episode før, du beslutter dig...

  • Sæson 4 - 1: TILBAGE - og fremad!

    20/08/2018 Duración: 41min

    Endelig er sommeren forbi, og podcasten er tilbage. Og der er sket en hel del siden sidst! I denne episode kommer du med til en meget lidt planlagt GoLittle-release, og ikke mindst med til et investeringsforløb, der strækker sig over.. et år! Hvordan det ender, ja det finder du ud af i denne første episode i den helt nye sæson fire. God fornøjelse!

  • Sæson 3 - 7: Den sidste..

    29/06/2018 Duración: 47min
  • Sæson 3 - 6: Jesper Buchs option

    15/06/2018 Duración: 44min

    For et år siden investerede Jesper Buch, efter (ret) lange forhandlinger, i GoLittle. Samtidig fik han en option på at investere flere penge på samme vilkår og til samme lave valuation indenfor et år, hvis han vel og mærke stadig troede på GoLittle. Nu er tiden kommet, hvor optionen udløber, og Jesper skal beslutte, om han vil investere flere penge eller siger stop. Og jeg er taget hjem til Jesper for at få svaret. Og så kommer du med til et andet møde, der også har afgørende betydning for GoLittles fremtid: Til pitchmøde nummer to for PreSeed Ventures. Og hvordan det går, det kan du høre i denne episode, hvor jeg også søger hjælp hos en advokat, der forsøger at forklare mig, hvilke konsekvenser EUs nye persondataforordning (gisp!), GDPR, har for GoLittle. God lytter!

  • Sæson 3 - 5: SÆLG!

    01/06/2018 Duración: 38min

    Jeg står overfor en af mine allerstørste udfordringer i GoLittle. For lige om lidt er guidedelen klar - den del af app'en, der skal guide til de bedste steder med børn. Og det er den del, vi skal tjene penge på. Med andre ord skal jeg til at agere sælger. Noget jeg altid har frygtet og derfor aldrig har turde kaste mig ud i. Men da der pt. kun er én til at sælge annoncer og partnerskabsaftaler i GoLittle, er jeg tvunget til det. Derfor har jeg inviteret mig selv på besøg hos Jesper Buch for at udvikle annoncemodellen for GoLittle - og du kommer selvfølgelig med. Ligesom du kommer med på en lytter, når jeg ringer til to af de mest garvede sælgere, jeg kender, for at få gode råd: Min mor og far! Husk at du altid er velkommen til at skrive til mig, hvis du har inputs, tanker eller kommentarer. Jeg svarer på alle beskeder, selvom der kan være lidt svartid. Du kan skrive til mig på min Facebook-profil: https://www.facebook.com/realresen/ Eller på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/morten-resen-155a192a/ God wee

  • Sæson 3 - 4: Ups - and downs!

    18/05/2018 Duración: 43min

    I denne episode går det både op og ned - og ender langt fra, som jeg havde drømt om. Du kommer med på min daglige timelange biltur fra Helsinge i Nordsjælland til GoLittles kælderkontor på Frederiksberg. Det eneste tidspunkt på døgnet, hvor jeg er helt alene, og kan lade tankerne flyde. Og så får du også et indblik i noget af det, som du måske ikke lige skænker en tanke, når du ser Løvens Hule. Og som jeg aldrig havde drømt om, at jeg skulle tage stilling til: Fingerspidsgreb og kuldenedfald på kontoret. Det er med andre ord blevet tid til GoLittles første arbejdspladsvurdering. Gisp! Og så kommer du med til en fest, der ender en helt del anderledes end den gjorde i mine drømme. Nu har vi nemlig nået en milepæl af de helt store: GoLittles første internationale lancering! Mambeno.dk, der laver madplaner til børnefamilier, er er nu blevet udvidet med mambeno.co.uk. Og du kommer med til laceringen! God lytter!

página 2 de 5